magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Forebyggelse Legalisering af canabis

Legalisering af canabis

Udskriv

Med mellemrum dukker forslag om fri hash op i misbrugsdebatten. Det er snarere udtryk for en forfejlet forbudspolitik end hensynet til de unge, som får ødelagt deres gode teenageår på grund af hash.

Når ca. halvdelen af unge i 20-års-alderen har prøvet at ryge hash, kan man med rette spørge sig selv, om den forbudspolitik, vi hidtil har haft i Danmark, overhovedet har haft nogen effekt?

Tallet viser, at tilgængeligheden er så stor, at der ikke er nogen unge mennesker, som kan slippe gennem teenageperioden uden at blive præsenteret for stoffet på et tidspunkt.

Og hvis forbudspolitikken ikke har nogen effekt, hvorfor så ikke legalisere hash? Det forslag dukker ofte op i rusmiddeldebatten, og der er argumenter nok.

Omsætning på 1 miiliard kroner
Det danske hashmarked antages at repræsentere en omsætning på 1 milliard kroner, der skal finansieres delvist gennem kriminel aktivitet, og hvor pengene går direkte til det kriminelle miljø.

Samfundet bruger utrolig mange ressourcer på at gennemføre politi-razziaer og -kontroller, på rets- og fængselsvæsen og forsikringer. Det er astronomiske beløb, som ryger med i det illegale forbrug.

Det sidste år har politiet kun beslaglagt 800 kg hash, langt fra de 12½ tons, som blev beslaglagt i 1999 (og det vel at mærke, uden at markedet blev påvirket af det!).

Får kun fat i små mængder
De 800 kilo er desværre ikke udtryk for, at der er en mindre mængde hash i omløb. Det handler nok snarere om, at politiets indsats ikke har været så stor som tidligere, og at hash'en er spredt så meget (efter indgrebene på Christiania), at det kun er små mængder, man får fat i.

Så kritikerne har ret i, at samfundet ikke har opnået ret meget med forbud og kontrol.

Men i stedet for at give op og smide håndklædet i ringen ved at legalisere, så ville det da være mere nærliggende at forestille sig, at vi bruger bare nogle af de mange penge på at påvirke det marked på én eller anden måde.

Andet end kriminalisering og legalisering
Lad os derfor tage udgangspunkt i, at vi skal have gjort noget ved det hashmarked, men prøv at tænke i andet end kriminalisering og legalisering.

Lad være med at bagatellisere hash! Det er et farligt stof, som frarøver nogle af vore unge gode teenageår.

Giv kommunerne mulighed for at lave en langt mere målrettet og forebyggende indsats, brug eventuelt nogle af de penge, som i dag bruges til at håndhæve forbuddet og kontrollen.

Få forældregruppen på banen, så de kan være med til at sætte dagsordenen hos de unge, i stedet for at overlade det til pusherne. Det kræver, at forældrene “uddannes”, så de kan få den nødvendige viden om hashmiljøet.

Få skabt en anderledes holdning
Det handler alt sammen om at få skabt en anderledes holdning til stoffet og ad den vej bevæge os mod et mindre forbrug.

Det kunne også være interessant at vise den danske befolkning, hvor dårligt de unge mennesker, som er blevet hash-afhængige i teenagealderen, har det. Jeg har ikke til dato mødt nogen, som er blevet hashmisbrugere, og som synes, at de er blevet lykkeligere mennesker af det.

Jeg kan trække en parallel til den holdningsændring, der er sket blandt de unge i forhold til heroin. Det regnes i dag for taberstof. Det blev det ikke i starten, men en film som “Christiane F” rykkede virkelig ved mange unges opfattelse. Samme holdningsændring må vi prøve at få til hash.

Et samarbejde på EU-plan
Den ensidige satsning på forbud og kontrol kunne også afløses af et samarbejde på EU-plan, hvor vi kunne beslutte at sætte gang i nogle projekter, hvor vi kan gøre det her på en anden måde.

Det kunne være, at man skal udpege nogle områder til at eksperimentere og prøve nogle metoder af. Om det så skal være i form af den modificerede hollandske model, hvor hash ganske vist er forbudt, og hvor man koncentrerer indsatsen på bagmændene – det skal jeg ikke her gøre mig klog på.

Men vi skylder de unge at prøve noget andet end blot kriminalisering eller legalisering.