magasinet-rus.dk

Forside Politik Lokal Dansk alkoholpolitik i et internationalt perspektiv

Dansk alkoholpolitik i et internationalt perspektiv

Udskriv

Danmark er et af de få europæiske lande, som ikke har en national alkoholhandleplan. Det er der ellers god brug for, mener Lars Møller fra WHO.

Dansk alkoholpolitik i et internationalt perspektivPå verdensplan rangerer Europa højest, når det gælder alkoholforbrug, men der er stor forskel mellem de 53 lande i den europæiske WHO-region. I Syd- og Vesteuropa ses f.eks. et fald i forbruget, mens der i Central- og Østeuropa er sket en stigning.

- Overordnet er der i Europa sket et fald i forbruget med to pct. om året mellem 2005 og 2010, og frem til 2014 ser forbruget fortsat ud til at falde med samme hastighed. Sammenlignet med de øvrige landes forbrug ligger Danmark ca. midt i feltet. Bortset fra druk blandt unge. Dér er vi helt i top, siger Lars Møller, der er programansvarlig i WHO’s europæiske afdeling for alkohol og narkotika.

Han arbejder bl.a. med internationale statistikker og undersøgelser, men for Lars Møller handler det om mere end bare tal og viden.

- Det er ikke bare pinligt, når vi kigger på Danmark i de internationale alkoholstatistikker. Det er dødeligt! Vi slår jo de unge ihjel eller ødelægger dem for resten af livet. Derfor har vi en pligt til at gøre noget, pointerer han med henvisning til, at alkohol er den vigtigste dødsårsag for unge i Europa mellem 15 og 29 år.

Manglende politisk bekymring

Vold, ulykker og andre følgevirkninger af unges alkoholvaner bekymrer ifølge Lars Møller de fleste europæiske landes ledere, og de sætter i meget høj grad fokus på problemet. Men ikke i Danmark.

- Her gælder det for alle politiske partier, at restriktioner ikke møder opbakning. I stedet lægger man ansvaret over til forældrene. Men enhver teenageforælder ved jo, hvor svært det er at styre den aldersgruppe. Derfor synes jeg bestemt, at der i Danmark er brug for en politisk beslutning om at ændre priser, tilgængelighed og markedsføring, fordi man ved, det virker, siger Lars Møller.

Han forklarer, at hvis man omregner den danske købekraft, er alkoholpriserne i Danmark blandt verdens billigste.

- Man har nedsat afgifterne for at hindre grænsehandel, og dermed gør man billig alkohol tilgængelig for de unge, og det er et kæmpe problem. For det er jo ikke de unge, der kører over grænsen og fylder lageret op, siger Lars Møller, der anklager interesseorganisationer for at gøre problemet med grænsehandel større, end det reelt er.

- Industrien bruger i høj grad argumentet med grænsehandel til at promovere, at prisen skal sættes ned, vurderer han. Licenser Når det gælder tilgængelighed skiller Danmark sig også ud.

- I næsten alle andre lande skal detailbutikker have en licens for at sælge alkohol. Det skal man ikke i Danmark, og dermed mangler man et vigtigt redskab til at begrænse tilgængeligheden med. Også 16-årsgrænsen skiller os ud, for de fleste andre lande har efterhånden alle en 18-årsgrænse, forklarer Lars Møller.

Han mener, at tilgængeligheden er et oplagt område for politikerne at tage fat i, hvis de vil ændre de unges store forbrug. - En licens ville hjælpe på problemet med salg af alkohol fra alle de små døgnkiosker, hvor der i mange tilfælde desuden ses stort på aldersgrænserne, siger Lars Møller.

Han nævner også, at i Danmark må de unge drikke alkohol på uddannelsesinstitutionerne.

- Det må de som hovedregel ikke i udlandet.

Markedsføring

Lars Møller mener også, at reglerne for markedsføring i Danmark er ude af trit med specielt de nordiske lande, som vi ofte sammenligner os med, og som har en langt mere restriktiv markedsføringspolitik.

- Alkoholindustrien ynder at fremholde Frankrig som et eksempel på, at restriktioner i markedsføring måske nok kan give et lavere alkoholforbrug, men at de unge i Frankrig så i stedet ryger meget mere hash. Sådan mener jeg ikke, man kan stille det op. I Danmark bør vi i stedet sammenligne os med EU-lande som Sverige og Finland, der ligesom Frankrig fører en meget mere restriktiv politik omkring markedsføring, og som har opnået et langt mindre forbrug – både af alkohol og hash, siger Lars Møller.

Han medgiver, at markedsføring er blevet et svært område at kontrollere, fordi en meget stor del af den nu er flyttet over på de sociale medier. - Der er stor aktivitet, men det betyder ikke, at der ikke kan gøres noget. Det kan reguleres. Det har de f.eks. vist i Finland. Ingen plan – ingen handling Sammenlignet med den politiske indsats i de øvrige europæiske lande er Lars Møller ikke imponeret over Danmark. Med hensyn til at implementere WHO’s politiske anbefalinger befinder vi os i den dårligste halvdel.

- Ud af vore 53 europæiske lande er der nu 40 af dem, som har fået en national handleplan, og i yderligere otte lande er der noget på vej. Danmark er dermed et af de meget få europæiske lande, der ikke har en national handleplan for alkohol, og det er for dårligt, mener han.