magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Generelt Dansk alkoholkultur i bevægelse

Dansk alkoholkultur i bevægelse

Udskriv

Men for tidligt at sige, hvor den bevæger sig hen, siger alkoholforsker Kim Bloomfield.

Den danske alkoholkultur er i bevægelse. Det er DrPH Kim Bloomfield ikke i tvivl om, og med udgangspunkt i sin forskning på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet nævner hun flere indikatorer.

- Først og fremmest er der sket en ændring i folks bevidsthed, når det gælder alkohol. I forhold til tidligere er man i langt højere grad klar over, at der er sundhedsfare forbundet med alkohol. Og langt de fleste danskere giver nu udtryk for, at de unges overdrevne forbrug er usundt, påpeger hun.

I det lange perspektiv er det også en ny tendens, at staten er begyndt at markere sig.

- For eksempel kom der i 2011 aldersgrænser for unges køb af alkohol. Det kendte man slet ikke til tidligere, siger hun.

Også oprettelsen af foreningen Alkohol & Samfund i 2012 tolker forskeren som en markør for, at alkoholkulturen bevæger sig, da hun ser foreningen som udtryk for, at forskellige aktører i samfundet ønsker ændringer på alkoholområdet, f.eks. eksperter i folkesundhed og medicin m.fl.

- Den offentlige debat og respons på offentlige indlæg, hvor unge har beskrevet drikkepresset fra deres jævnaldrende, kan også ses som en markør for en ændret alkoholkultur, ligesom afholdelse af Alkoholkonference 2016 også er tegn på bevægelse.

Grænserne flyder

Tidligere talte man om enten tør eller våd alkoholkultur, og lande omkring Middelhavet blev beskrevet som våde kulturer, fordi vin indgik i det daglige forbrug.

- Finland f.eks. blev derimod set som en tør alkoholkultur. Ganske vist drak finnerne meget i weekend og ved festlige lejligheder, men man drak mælk til måltiderne i hverdagen, siger Kim Bloomfield.

Nu kan forskerne ikke længere definere alkoholkulturer på samme måde, for grænserne er flydende.

- Efter 68’-generationen og EU-medlemskab har Finland eksempelvis en alkoholkultur, hvor der både er vin i hverdagen og binge-drikning i weekenderne. Så både alkoholkulturerne og vores definitioner af dem er i opbrud, siger Kim Bloomfield.

Hun fortæller, at det afspejler sig i de forskellige landes alkoholkultur, om der har været en slagkraftig afholdsbevægelse, og at der i lande, som har haft statsstyret alkoholmonopol, fortsat er en større tradition for, at staten interesserer sig for alkoholens rolle i befolkningen.

Danske tilstande

Den danske alkoholkultur adskiller sig fra andre lande, som forskeren har beskæftiget sig med.

- Det drejer sig f.eks. om binge-drikning. Undersøgelser viser, at især unge danskere drikker med det formål at blive berusede. Det møder man ikke i f.eks. Middelhavskulturerne, hvor det ikke er socialt accepteret at være fuld, siger Kim Bloomfield.

Hun fremhæver også, at den danske alkoholkultur er kendetegnet ved et stort socialt drikkepres.

- I USA, hvor jeg kommer fra, er der en tredjedel af befolkningen, som ikke drikker alkohol, så det er alment accepteret. I sociale sammenhænge i Danmark bliver du derimod betragtet som mærkelig, og der vil tit være et pres. For eksempel ’at hvis bare der ikke er så meget alkohol i det, kan du vel godt drikke noget’. Jeg har også været til officielle receptioner, hvor der blev serveret champagne – og hvor vand var det eneste alternativ, de kunne finde på, hvis man ikke drak alkohol.

Hvor er vi på vej hen

Kim Bloomfields forskning viser, at dansk alkoholkultur er under forandring. Men hvor den bevæger sig hen, har hun svært ved at sige på nuværende tidspunkt.

- Det er altid svært at analysere samtiden midt i en bevægelse med komplekse træk. For eksempel er der totalt set en nedgang i forbruget af alkohol. Men deler vi tallene op, ser vi en polarisering, hvor forbruget er steget blandt dem, der i forvejen drikker tungt, men samtidig faldet ekstra blandt de moderat drikkende, siger hun.

For forskerne var det også en overraskelse, at danskernes forbrug ikke steg stort, da EU’s rejseregler fra januar 2004 tillod større mængder alkohol over grænserne – kombineret med en afgiftsnedsættelse.

- Det er også et paradoks, at der trods det faldende forbrug samtidig er en stigning af folk, som gennem selvevaluering angiver at have et alkoholproblem. Men det kan selvfølgelig være tegn på, at alkoholkulturen har ændret sig, så der nu er en større bevidsthed omkring problemet, siger hun.

Alkoholkulturen kan påvirkes

Med baggrund i sin forskning har Kim Bloomfield også et bud på, hvad der kan være med til at ændre alkoholkulturer positivt.

- Der er brug for konsensus blandt dem, der udstikker linjerne, og brug for politikker som f.eks. højere beskatning, minimumsalder og sværere tilgængelighed. Og det er ikke bare politikernes ansvar, men læger, socialarbejdere og andre fagfolk må trække på samme hammel. Det betyder også meget, hvis sociale organisationer gør deres indflydelse gældende, og hvis civilsamfundet generelt begynder at vise større accept af mennesker, der vælger ikke at drikke, siger hun.

Den eneste sikre konklusion, forskeren på nuværende tidspunkt tør drage om den danske alkoholkultur, er, at der er brug for yderligere undersøgelser.

- Min forskning i alkoholkulturen rejser nye spørgsmål på en lang række områder, som det både er interessant og nødvendigt at udforske nærmere, siger Kim Bloomfield.

Kim Bloomfield er professor, Doctor of Public Health, Folkesundhed. Hun er uddannet fra Berkeley University i USA og har forsket både dér og i Tyskland. Hun kom til Danmark for 15 år siden og er ansat som professor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet og gæsteprofessor på Syddansk Universitet. Hendes forskning i alkoholkulturen har udmøntet sig i en lang række artikler i anerkendte internationale tidsskrifter. En oversigt kan ses på psy.au.dk/crf