Alkoholbehandlingen i kommunerne skal undersøges

Udskriv

Alkoholafhængige får ikke den lovpligtige hjælp, men sundhedsministeren afviser, at årsagen skulle være manglende bevillinger til kommunerne. Det fremgår af et svar til formanden for Folketingets socialudvalg.

På baggrund af den seneste tids debat om den kritiske situation på døgnbehandlingshjemmene har formanden for socialudvalget, Mia Falkenberg (DF), bedt indenrigs- og sundhedsministeren om at gå ind i sagen. Ministeren skal gøre kommunerne opmærksomme på, at de har pligt til at sikre, at alkoholikere kan komme i behandling. I et §20-spørgsmål til Lars Løkke Rasmussen skriver hun:

"Hvilke initiativer forestiller ministeren sig at tage for at få kommunerne – særligt i det gamle Københavns Amt – til at sørge for at opprioritere indsatsen med at behandle anmodninger om betalingstilsagn fra behandlingsstederne, således at alkoholikere kan påbegynde behandling på de respektive behandlingssteder, og finder ministeren det ikke urimeligt og udtryk for en tilsidesættelse af kommunens forpligtelser, når flere kommuner ikke har afsat penge til behandling af alkoholikere, og hvad vil ministeren gøre for at sørge for, at det sker i fremtiden – og i forlængelse heraf hvilke initiativer vil ministeren tage for at sørge for, at de behandlingscentre, som i øjeblikket ingen indtægter har, fordi kommunerne ikke behandler behandlingsanmodningerne, ikke lukker og dermed efterlader alkoholikere med færre behandlingsmuligheder end hidtil?"

Baggrunden for Mia Falkenbergs spørgsmål er, at belægningsprocenten på Blå Kors Behandlingshjem i Taastrup er faldet fra 98 til 10, efter kommunalreformen er trådt i kraft. Årsagen til denne udvikling er, at kommunerne ikke behandler anmodninger om betalingstilsagn tilstrækkeligt hurtigt til, at alkoholikerne fortsat har mod på at gå i behandling. Fra kommunal side forklarer man den manglende sagsbehandling med, at der ikke er tilført de nødvendige midler til alkoholbehandling, efter at de overtog opgaven fra amterne.

Kommunerne har fået midler
I sit svar til Mia Falkenberg fra den 29. juni afviser ministeren imidlertid, at kommunerne skulle mangler penge til døgnbehandling. Han bekræfter dog, at alkoholafhængige ikke får den lovpligtige hjælp, når de beder kommunerne om det. Han skriver bl.a.:

"I forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen fik kommunerne tilført et beløb til alkoholbehandling svarende til, hvad amterne årligt havde anvendt på alkoholbehandling."

"For at sikre, at der er et tilbud til de mest belastede alkoholmisbrugere, har der siden 2001 være afsat satspuljemidler til fripladser på fortrinsvis private døgnbehandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere. Det er kommunerne, som visiterer til de behandlingsinstitutioner, som er med i fripladsordningen."

"Ministeriet har forespurgt Sundhedsstyrelsen, om indberetningerne til det nye alkoholbehandlingsregister viser, at der er en generel tendens til, at færre er kommet i behandling i første kvartal 2007 i forhold til første kvartal 2006. Indrapporteringerne til registeret bekræfter denne tendens, men tallene er på grund af manglende indberetninger fra kommunerne og behandlingsinstitutionerne så usikre, at de næppe kan bruges til at bedømme udviklingen."

"Kommunernes Landsforening har udtalt til pressen, at der kan være tale om et overgangsproblem, hvis nogle kommuner ikke henviser til døgnbehandling. Samtidig kan der være tale om, at nogle kommuner bruger egne tilbud frem for at henvise til private døgnbehandlingstilbud."

Som det fremgår af ovenstående, er der tilført kommunerne midler til at varetage opgaven med alkoholbehandling.

Drøfter sagen med KL
På baggrund af den konkrete sag fra Taastrup ønsker ministeren dog at få belyst, hvorledes kommunerne indtil nu har organiseret alkoholbehandlingen. Derfor vil han tage sagen op med Kommunernes Landsforening med henblik på at drøfte, hvorledes en nærmere undersøgelse af alkoholbehandlingen kan gennemføres.